fbpx

Fysiurgisk massage

Den fysiurgiske massage, som er med til at afspænde muskler og led samt øger blodforsyningen og blodgennemstrømningen i musklerne, har til formål at få bevægeapparatet til at fungere optimalt. Det vil dermed sige, at rigtig mange muskler vil komme under behandling, og der bliver taget udgangspunkt i netop det muskelområde, hvor du specielt mærker ømhed og spændinger.

Selve behandlingen af dine muskler går i dybden af dit væv, og gennem massagen reducerer det spændinger og ødemer, samt fjerner de affaldsstoffer som kan være ophobet i dit væv. Eventuelt arvæv og sammenvoksninger (adhærencer) fra tidligere skader i muskler, sener og ledbånd kan smidiggøres af massage, hvorved funktionen kan normaliseres.

Hvornår vil jeg have gavn af fysiurgisk massage?

Mange mennesker har problemer med nakke/skuldre-regionen af flere grunde, mens andre mærker at problematikken er i lænden. Det kan også være gavnligt for dig, som har monotont arbejde og er stillesiddende foran computeren store dele af dagen, hvormed smerten kan lokaliseres i ryggen og helt ud i armene. Vores ben kan også blive udfordret og give smerter enten ved gang, løb eller daglig motion. En af årsagerne hertil kan være trætte og ømme muskler. Ligeledes kan fysiurgisk massage være til gavn for dig, der både nat og dag er plaget af muskelkramper i fødder og underben.

Priser

  • 30 minutter: 295,-
  • 40 minutter: 365,-
  • 60 minutter: 450,-

Betaling foregår via MobilePay eller kontant.

Hvad kan jeg hjælpe med?

Har du spørgsmål om mine behandlinger, så er du meget velkommen til at kontakte mig.